Hindbærmousse med karamelliseret hvid chokolade
14. juni 2023
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
Sød og syrlig dessert med friske hindbær på toppen. Køb en færdig karamelchokolade, hvis du vil spare tid.
Bemærk
Afkøling: Mindst 4 timer
Ingredienser
Sådan gør du
Læg husblassen i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter.
Flæk vaniljestangen med en skarp kniv, og skrab kornene ud. Bland vaniljekorn, hindbær, sukker og citronsaft i en lille gryde, og bring det i kog. Lad det småkoge i et par minutter.
Knug husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme bærpuré. Si kernerne fra, og lad hindbærpuréen køle af, til den er lun.
Pisk fløden til let skum med en elpisker i en skål, og vend skyren i. Vend først lidt af skummet i den lune hindbærpuré og vend derefter resten i.
Fordel moussen i 6 portionsglas, og sæt dem på køl i mindst 4 timer – gerne natten over.
Tænd ovnen på 120°. Hak chokoladen groft, og fordel den i et lille ovnfad. Bag chokoladen i ovnen i ca. 45 minutter, og rør rundt i den ca. hvert 10. minut. Chokoladen vil smelte, klumpe og blive grynet undervejs, men bliver til sidst flot gyldenbrun og flydende.
Hæld den karamelliserede chokolade ud på en stor tallerken med bagepapir, og sæt den på køl, til den igen er helt fast. Bræk den størknede chokolade i rustikke brud.
Tag mousserne ud fra køl, og pynt dem med friske hindbær, karamelliseret hvid chokolade og et lille drys frysetørrede hindbær.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk