Hindbærflødekager med sprød nøddebund
1. juni 2018
af
Camilla Zarah Lawes.
Foto: Lars Ranek
Sprød nøddebund med fløjsblød creme med syrlige hindbær. Mums, siger vi bare!
Bemærk
Hviletid på køl: 3 timer.
Ingredienser
Udstyr
otte små tærteforme, 8 cm i diamater
otte anretterringe, 8 cm i diameter
Sådan gør du
Rist hasselnødderne på en pande, og hak dem fint. Pisk æggehvider og sukker til en stiv masse. Vend hasselnødder i massen sammen med hvedemel. Beklæd tærteformene med bagepapir. Fordel nøddedejen i formene, og bag dem i en 200° varm ovn i 18 minutter. Afkøl helt.
Læg husblas i blød i koldt vand i 5 minutter.
Pisk æggeblommer og sukker til en hvid og luftig masse. Blend hindbær med en stavblender. Vrid vandet af husblassen, og læg husblassen i en kasserolle sammen med hindbærpuréen, og varm langsomt blandingen op til 45°.
Tag gryden af varmen, og vend forsigtet æggemassen sammen med hindbærpuréen, lidt ad gangen.
Pisk fløden til skum, og vend hindbærmassen i.
Sæt anretterringe omkring nøddebundene, og fordel hindbærmoussen i stålringene. Stil kagerne i køleskabet i mindst 3 timer.
Løsn stålringen med en spids kniv, og løft den forsigtigt op. Pynt kagerne med hakket chokolade.
Tip!
I stedet for 8 små kager kan du servere én stor hindbærflødekage. Fremgangsmåden er den samme, men brug i stedet en springform på 20 cm i diameter.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Hindbærkage opskrift