Haydari-dip
28. juli 2022
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
Haydari er en mellemøstlig creme lavet på bagte peberfrugter og feta. Den smager lækkert som dip til pandebrød, som fyld i pitabrød og sandwich eller som dyppelse til grøntsagsstænger. Undlad blot pandebrødet, hvis du kun vil have dippen.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 225°. Skyl peberfrugterne, fjern kernerne, og skær peberfrugterne i store stykker. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, og pensl dem med olie.
Bag peberfrugtstykkerne i ovnen i ca. 15 minutter, til de er godt gyldne og begynder at få sorte pletter. Tag dem ud af ovnen, og afkøl dem let.
Blend de bagte peberfrugter med feta, citronsaft og skyllet persille i en blender eller foodprocessor til en ensartet creme. Smag til med salt og peber, og hæld cremen i en skål.
Rør mel, bagepulver, natron, spidskommen og salt sammen i en skål. Tilsæt olie, vand og græsk yoghurt, og ælt dejen grundigt sammen.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord, del den i 6 lige store stykker, og rul dem ud til flade ovaler.
Steg 2 pandebrød ad gangen i olie på en pande ved høj varme, til de får mørke pletter på den ene side. Vend brødene, og steg dem færdige på den anden side – det tager ½-1 minut på hver side. Gentag med resten af brødene. Servér de nybagte pandebrød med haydari.
Tip!
Giv haydari-dippen endnu mere smag ved at tilsætte f.eks. hvidløg og chili.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk