Havregrød med daddelkaramel, abrikoser og pekannødder

1. juni 2018 af .

Foto: Columbus Leth

Havregrød toppet med karamel lavet af dadler smager helt fantastisk og mætter dejligt.

Bemærk
Lav gerne den krydrede daddelkaramel i forvejen. Den kan sagtens holde sig i op til 1 uge på køl. Er der karamel i overskud, kan den bruges som fyld i kager, som smørelse på brød eller som topping på yoghurt.

Ingredienser

Sådan gør du

Udsten dadlerne, og læg dem i en blender eller foodprocessor. Pres saften af citronen, og hæld citronsaft ved dadlerne sammen med kokosolie, vaniljepulver, kanel og halvdelen af vandet.
Blend det hele sammen, og tilsæt derefter det sidste vand lidt ad gangen, til karamellen er blød, cremet og ensartet. Smag til med en smule salt.
Hæld karamellen på et rent, skoldet glas med låg, og opbevar den på køl, indtil den skal anvendes.
Bland havregryn, boghvedekerner, vand, mælk, kanel og salt i en gryde. Kog blandingen op ved middel varme, og rør godt undervejs.
Kog i 2-3 minutter, indtil grøden koger ind og får en tyk konsistens.
Udsten abrikosen, og skær den i skiver. Skær granatæblet i kvarte, pil de saftige kerne ud, og fjern de hvide hinder. Knus pekannødder groft, og hak pistacienødder.
Anret den varme havregrød i skåle, og top med daddelkaramel, abrikosskiver, granatæblekerner, pekannødder og pistacienødder.

Tip!

Har du en rest havregrød i overskud, er der ingen grund til at smide den ud. Den kolde grød kan indgå i en brøddej eller laves til lækre klatkager. Til klatkager kan du røre 4 dl kold havregrød op med 2 æg, 2 tsk. kartoffelmel og lidt sukker. Steg klatkagerne gyldne i smør på en pande.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar