Havregalette med rødbede, karamelliserede rødløg og feta
1. juni 2018
af
Emma Martiny.
Foto: Nina Malling
En galette er en tærte bagt uden form. I stedet er kanterne bøjet ind over fyldet, hvilket giver et flot rustikt look. Rødbede og rødløg giver galetten en smuk farve.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 175°. Pil rødløget, og skær det i skiver. Steg dem gyldne i smør på en pande. Tilsæt balsamicoeddike og ahornsirup. Drys let med salt og peber, og tag panden af varmen, når al væden er fordampet.
Smuldr ⅔ af fetaen i en skål. Tilsæt æg, finthakket rosmarin, en smule salt og friskkværnet peber, og mos det sammen.
Skræl rødbederne, og skær dem i helt tynde skiver, gerne på et mandolinjern.
Blend havregrynene til helt fint mel i en foodprocessor. Tilsæt salt, bagepulver, æg, æggehvide og olie, og kør maskinen igen, så melet bliver til en smuldret dej.
Tilsæt derefter vandet lidt ad gangen, indtil dejen hænger sammen og er smidig og blød. Du kan også bruge havremel og samle dejen i en skål.
Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, fjern det øverste stykke, og flyt dejen over på en bageplade.
Smør æggemassen ud i en stor cirkel på dejen, som hvis du lavede en pizza, og fordel rødbedeskiverne over. Top med de karamelliserede rødløg og den sidste ⅓ smuldret feta.
Fold siderne af dejen ind over fyldet. Det behøver ikke at være pænt, men sørg for, at der ikke kommer huller i dejen, så fyldet kan flyde ud. Pensl kanterne med æggeblomme, og drys med lidt ekstra havregryn.
Bag galetten i en 200° varm ovn i 30-40 minutter, indtil kanterne er sprøde og gyldne. Pynt med rosmarin, og servér.
Tip!
Brug færdiglavet tærtedej, hvis det skal gå ekstra stærkt.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk