Harissa-rødspætte med kikærter og grillet brød
13. april 2021
af
Mikkel Karstad.
Foto: Anders Schønnemann
Først laver du harissagryden, som suger masser af smag til sig. Dernæst tilbereder du rødspættefileterne på eftervarmen på toppen af gryderetten.
Bemærk
Udblødningstid, kikærter: Natten over.
Ingredienser
Sådan gør du
Sæt kikærterne i blød i koldt vand natten over.
Kog kikærterne i en gryde med vand i 30 minutter, til de er møre, men stadig har lidt bid. Sluk for kikærterne, og hold dem lune i kogevandet.
Pil og hak løg og hvidløg. Rens og skær gulerødder og fennikel i tern på 1 x 1 cm.
Varm en stegegryde op med lidt olie, og sautér grøntsagerne i 2-3 minutter, til de har suget olie til sig og er faldet lidt sammen. Krydr med salt og peber.
Tilsæt harissa, og lad det stege med i 1 minut. Rør flåede tomater og de kogte kikærter i gryden, og lad det hele koge sammen i 15 minutter.
Skær rødspættefileterne ud i 2-3 stykker hver, og læg dem på toppen af harissaen i gryden. Krydr med salt og peber, sluk for blusset, og lad rødspættestykkerne blive tilberedt på eftervarmen i 4-5 minutter.
Steg brødskiverne i olie på en (grill)pande, og drys med salt.
Servér harissarødspætte i en dyb tallerken, og drys med mynte på toppen. Servér med stegt brød til.
Tip!
Retten kan også serveres med kogte ris eller m'hamsa til.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk