Harira – marokkansk suppe med lam
11. juli 2018
af
Mai Knauer.
Foto: Columbus Leth
Harira er en marokkansk suppe med kikærter, linser og masser af krydderier, der ofte spises som forret, men med lammekød i kan den serveres som mættende hovedmåltid.
Ingredienser
Sådan gør du
Dræn kikærterne for væde. Hæld dem i en tykbundet gryde sammen med linser.
Afpuds lammekødet for fedt og sener, og skær det i små tern på 1 x 1 cm. Pil og hak løget fint.
Vend lam og løg i gryden sammen med gurkemeje, kanel, ingefær, safran og paprika. Tilsæt 1½ l vand, og rør godt. Krydr med salt og peber.
Kog suppen op, og fjern eventuelt skum fra overfladen. Tilsæt halvdelen af smørret. Lad suppen simre svagt i ca. 1 time. Tilsæt evt. mere vand.
Kog risene efter anvisning på pakken. Gem 3 spsk. af kogevandet.
Hæld kogende vand over tomaterne, og lad dem trække i ca. 1 minut. Pil skindet af dem, og skær dem i små tern.
Hæld tomaterne i en skål, og krydr med salt, peber og sukker. Tilsæt 3 spsk. kogevand fra risene.
Vend tomater, ris og det sidste smør i suppen, og kog i 5 minutter.
Skyl og hak koriander og persille fint, og drys det i suppen lige før servering. Servér med citron skåret i både.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk