Hakkebøffer med bønnesalat og kartofler

30. november 2018 af .

Foto: Columbus Leth

Der er hverken sparet på smag, mængde eller kærlighed i denne opskrift på hakkebøffer og ostegratinerede kartofler – alligevel er den meget budgetvenlig med en portionspris på 20 kr.

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200°. Skrub kartoflerne, og skær dem i tykke skiver. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, pensl med olie, og krydr med salt.
Steg kartoflerne i ovnen i ca. 30 minutter, til de er gennembagte. Tag dem ud af ovnen, og drys med mozzarella og friskhakket timian. Sæt dem tilbage i ovnen, og steg dem i yderligere 5-10 minutter, til osten er smeltet og let gylden.
Bring en gryde med letsaltet vand i kog. Kog bønnerne i 2-3 minutter. Hæld vandet fra, og afkøl bønnerne med koldt vand. Pil rødløget, og skær det i tynde skiver.
Rør sennep, honning og eddike sammen i en stor skål, og tilsæt olien lidt ad gangen. Krydr med salt og peber. Vend bønner og rødløg i dressingen, og drys med skyllet, hakket persille.
Form oksekødet til hakkebøffer, og krydr med salt og peber. Brun hakkebøfferne på begge sider i olie på en pande ved høj varme. Skru ned til middel varme, tilsæt smør, og steg hakkebøfferne i 2 minutter på hver side. Tag dem af panden, og lad dem hvile i 2 minutter.
Servér hakkebøfferne med bønnesalat og ostegratinerede kartofler.

Tip!

Erstat evt. bønnesalaten med en bakke blandet grøn salat.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar