Hakkebøf med kartoffelgratin og brun sauce
1. juni 2018
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Brun sauce passer til alt fra frikadeller og flæskesteg til hakkebøf og kåldolmere. Brug en god kraftig fond eller bouillon for at få en dyb og rund smag i saucen.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200°.
Skrub kartoflerne, og skær dem i tynde skiver, fx på et mandolinjern. Smelt smørret. Smør et ovnfast fad med en smule af smørret.
Fordel kartoffelskiverne i fadet, og pensl dem med resten af smørret. Krydr med frisk timian og salt, og bag kartoffelgratinen i ovnen i ca. 1 time, til kartoflerne er møre og let gyldne i kanterne.
Pil og hak skalotteløgene fint. Steg løg og timianblade i olie i en gryde ved middel varme, uden at de tager farve. Tilsæt eddiken, og lad den koge næsten ind. Hæld bouillon på, og lad den koge i 5-10 minutter.
Si skalotteløg og timian fra, og hæld saucen tilbage i gryden. Ryst mel og vand sammen til en glat jævning uden klumper, og hæld den i saucen lidt ad gangen under omrøring, til saucen har den ønskede konsistens.
Kog saucen igennem i 5 minutter, smag til med salt og peber, og giv den evt. lidt madlavningskulør, hvis du ønsker en mørkere farve.
Form kødet til 4 bøffer, og krydr med salt og peber. Steg bøfferne i olie på en pande i 3-4 minutter på hver side, til de er akkurat gennemstegte.
Skær agurken igennem på langs, skrab den bløde midte ud, og kassér den. Skær agurken i skiver. Pil rødløget, og skær det i tynde skiver. Vend agurk og rødløg med olie og eddike, og krydr med salt og peber. Lad det trække i 5 minutter.
Anret den lynsyltede agurk oven på hakkebøffen, og servér med kartoffelgratin og brun sauce.
Tip!
Brug resten af agurkesalaten på smørrebrød, i burgere eller til varme retter for at undgå madspild.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Nem opskrift på brun sovs
Powered by Froala Editor