Gyoza med svinekød og tofu
27. november 2020
af
Linn Grubbström.
Foto: Maria Warnke Nørregaard
Gyoza er japanske dumplings, der bliver stegt og dampet, inden du kan samle dem op med pinde og spise. De små elegante dejpakker ser måske besværlige ud at lave, men det er i virkeligheden ikke så svært. Fold gerne nogle ekstra, når du alligevel er i gang – det bliver du glad for, når du skal spise.
Bemærk
Hviletid: 1 time.
Ingredienser
Sådan gør du
Bland mel og salt i en skål. Tilsæt lidt vand ad gangen, imens du arbejder dejen sammen, gerne i en røremaskine. Ælt dejen i 10 minutter, efter at alt vand er tilsat. Dejen skal være glat og smidig. Rul dejen ud til to aflange pølser, pak dem ind i husholdningsfilm, og læg dem i køleskabet i 1 time.
Skær dejen i ca. 30 stykker. Dæk stykkerne med et fugtigt viskestykke, og drys kartoffelmel på bordet. Rul dejen ud til 1 mm tykkelse med en kagerulle, og brug en rund udstikker, ca. 9 cm i diameter, og tryk runde stykker ud. Læg stykkerne under et fugtigt viskestykke, og drys med en smule kartoffelmel mellem hvert stykke.
Skyl hvidkålen, og hak den meget fint. Læg kålen i en skål. Skyl forårsløg, og fjern top og bund. Hak forårsløg meget fint, og hæld i skålen sammen med svinekød.
Læg tofu på et rent viskestykke, og pres den let ned, så noget fugt forsvinder. Smuldr tofuen i skålen. Tilsæt soja, sesamolie, sukker og fiskesauce.
Skræl ingefæren, og riv den fint på et rivejern. Pil hvidløgsfedet, og riv det fint på et rivejern. Tilsæt hvidløg og ingefær, og rør alle ingredienserne i skålen sammen.
Læg 1-2 tsk. fyld i midten af et rundt stykke dej. Dyp fingeren i et glas med vand, og fugt den yderste cm af dejen. Luk gyozaen som en halvcirkel, hvor du folder dejen sammen på den ene side. Læg de færdigfoldede gyozaer under et fugtigt viskestykke.
Varm olien i en dyb pande. Fordel forsigtigt gyozaerne i panden, og steg dem gyldne ved medium varme. Hæld vandet i panden, og læg låget på. Lad gyozaerne dampe i 4 minutter, og fjern derefter låget. Hæld sesamolie i panden, og steg gyozaerne i yderligere 1 minut. Drys sesamfrø over de færdige gyozaer.
Bland soja, riseddike, sukker, sesamolie, chiliflager og sesamfrø i en skål med en ske. Skyl forårsløg, og fjern bunden og toppen. Skær forårsløg i skiver, og vend dem i dressingen. Servér gyozaer med dressing og evt. feldsalat og ris.
Tip!
I asiatiske supermarkeder kan man købe frossen gyozadej, der allerede er rullet ud i cirkler. Læg den i køleskabet, ca. 4 timer inden du skal bruge den.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk