Gulerodsvafler med avocado og røget laks
27. januar 2020
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Colombus Leth
Hjemmebagte vafler til aftensmad? Det må man godt, især når de indeholder gode sager som gulerødder og havregryn og toppes med cremet avocado, rødløg og laks.
Ingredienser
Sådan gør du
Skræl gulerødderne, og riv dem på et rivejern. Blend havregryn i en blender eller foodprocessor, til de bliver til groft havremel.
Pisk æg og mælk sammen i en skål med et piskeris. Tilsæt revne gulerødder, havremel, bagepulver, salt og peber, og pisk det godt sammen til en ensartet dej. Lad dejen hvile i 15 minutter.
Tænd ovnen på 150°, så du kan holde vaflerne varme i ovnen, efterhånden som de bliver færdige.
Opvarm vaffeljernet med lidt olie, og hæld ca. 1 dl dej på pladen (eller på hver plade, hvis du har et dobbeltvaffeljern med 2 plader). Bred dejen godt ud, og luk låget.
Steg vaflerne, til de er gyldne og gennembagte. Gentag med resten af dejen. Hold dem varme i ovnen undervejs, evt. under et stykke alufolie, så de ikke bliver tørre og kedelige.
Flæk avocadoerne, fjern stenene, og skær avocadokødet i skiver. Pil rødløget, og skær det i tynde skiver. Del dem i ringe.
Top gulerodsvaflerne med avocado, rødløg, røget laks og cremefraiche, og pynt med skyllet brøndkarse. Krydr med salt og peber, og servér straks.
Tip!
Har du ikke et vaffeljern, er der ingen grund til at haste ud og købe et. Dejen kan nemlig også sagtens steges som pandekager i olie og smør.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Den bedste opskrift på vafler!