Gulerodsboller med safran og hvedekerner
1. juni 2018
af
Carsten Kyster.
Foto: Joachim Wichmann
Skønne, svampede boller med en dejlig duft og smuk farve fra safran og gulerod. Gulerodsbollerne er velegnet som tilbehør til fisk, skaldyr og kylling eller som et lækkert og overraskende indslag i madpakken.
Bemærk
Hævetid: 1½ time.
Ingredienser
Udstyr
14 muffinforme
Sådan gør du
Bring en gryde med vand i kog, og kog hvedekernerne i 15 minutter. Hæld vandet fra.
Lun gulerodsjuicen op til ca. 40° i en gryde sammen med safran. Tag gryden af varmen, og opløs gæren i gulerodsjuicen.
Hæld blandingen over i en stor skål, og tilsæt sukker, salt og æg.
Tilsæt mel, hvedekerner og revet gulerod, og rør dejen godt med en ske eller på en røremaskine. Lad den hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time.
Slå dejen ned, og form den til boller, som du lægger i oliesmurte muffinforme.
Lad bollerne hæve tildækket et lunt sted i 30 minutter.
Tænd ovnen på 210°. Bag bollerne i ovnen i 15 minutter, og lad dem køle af på bagerist.
Tip!
Safran har en karakteristisk smag, og hvis du foretrækker boller med en mere neutral smag, kan du i stedet bruge 1 tsk gurkemeje i dejen.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk