Grundopskrift på eclair

2. juli 2019 af .

Foto: Stine Christiansen

Eclair er næsten det samme som vandbakkelser, hvor fremstillingen begynder med en afbagt dej, som røres grundigt. De franske kager er aflange og fyldes ofte med creme. Her får du en god grundopskrift på herlighederne.

Ingredienser

Udstyr

1 sprøjtepose med stjernetylle

Sådan gør du

Varm vand, smør og salt op til kogepunktet i en lille gryde. Tag gryden af varmen, hæld hurtigt alt melet i på én gang, og rør dejen sammen med en træske.
Stil gryden tilbage på blusset, og varm dejen op ved middel varme under konstant omrøring med træskeen. Rør i ca. 2 minutter, til dejen samler sig og slipper grydens sider.
Hæld dejen i en køkkenmaskine med piskeris, og rør ved lav hastighed i ca. 1 minut. Tilsæt herefter 1 æg, og fortsæt med at piske. Tilsæt det sidste æg ad flere omgange. Stop med at piske, når der dannes bløde toppe, og dejen nemt deler sig, når du løfter piskeriset op af den. Fyld dejen i sprøjteposen.
Tænd ovnen på 230°. Sprøjt dejen ud i den ønskede form på en bageplade beklædt med bagepapir. Aflange eclair skal have en længde på ca. 14 cm. Runde eclair skal være ca. 7 cm brede og 6 cm høje. Dyp en finger i vand, og tryk afslutningen (hvor tyllen har sluppet dejen) ind, så den skjules.
Sigt et tyndt lag flormelis over hver eclair, og bag dem så i ovnen i 5 minutter. Skru ovnen ned på 180°, og bag videre i 25-30 minutter, til dine eclair er gyldne. Sluk herefter ovnen, og sæt ovnlågen på klem i 15 minutter – dette forhindrer kagerne i at falde sammen. Lad kagerne køle helt af på en bagerist, inden du fylder creme i dem.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar