Grøntsagspakker med nudler og sojamarineret laks
1. juni 2018
af
Carsten Kyster.
Foto: Columbus Leth
Lav praktiske portionspakker med laks, nudler og grøntsager, og læg dem på den varme grill.
Ingredienser
Sådan gør du
Skær laksen ud i store tern på ca. 4 x 4 cm.
Skræl ingefærstykket, og riv det fint. Rør sojasauce, ingefær og rørsukker sammen. Vend laksen i marinaden, og lad den marinere i 20 minutter i køleskabet.
Kog nudlerne efter anvisningen på pakken.
Knæk den træede ende af aspargesene. Rens forårsløg. Skær asparges og forårsløg i 3 cm lange stykker. Skyl broccolien, og skær den i små buketter. Skyl sukkerærterne. Vend alle grøntsagerne med olie, salt og peber.
Klip 4 stykker bagepapir og 4 stykker alufolie på 40 x 40 cm. Fordel nudler og grøntsager på bagepapiret, og læg laksen ovenpå. Pak først maden godt ind i bagepapiret og derefter i alufolie. Læg pakkerne på en varm grill, og steg dem i 3-4 minutter på hver side. Vend dem forsigtigt undervejs.
Anret pakkerne direkte på tallerkenerne, drys med sesamfrø, og servér med limefrugt skåret i både.
Tip!
Nudlerne kan erstattes med kogte ris eller små, kogte kartofler.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk