Grøntsagslasagne med knoldsellerisalat
1. juni 2018
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Skøn lasagne fyldt med grøntsager og helt uden kød. Servér den med en lækker råkost af rodfrugter. Mums!
Bemærk
Grøntsagssaucen får ekstra bid, hvis du tilsætter ¼ tsk cayennepeber eller chili.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200°, og smør et ovnfast fad med smør eller olie.
Pil løget, og hak det groft. Rens porrer, og skær dem i tynde skiver. Skræl pastinakker og gulerødder, og riv dem på den grove side af et rivejern.
Opvarm en stor gryde med olie, og steg løg, porrer, pastinakker og gulerødder ved middel varme i ca. 5 minutter.
Tilsæt karry, og steg videre i 2 minutter. Rør tomatpuré, hakkede tomater og bouillon i gryden, og lad saucen småkoge i 10 minutter. Smag til med sukker, salt og peber.
Fordel skiftevis grøntsagssauce, hytteost og lasagneplader i lag i fadet, og slut af med et lag grøntsagssauce. Læg et godt lag revet mozzarellaost på toppen af lasagnen.
Bag lasagnen i ovnen i 25 minutter. Lad den hvile i 5-10 minutter, før den serveres sammen med den friske sellerisalat.
Skræl sellerien, og riv den groft. Hak nødder og tranebær, og bland dem med sellerien.
Rør olie, citronsaft, sennep og honning sammen, og smag til med salt og peber. Vend dressingen rundt i sellerisalaten, og lad salaten trække mindst 15 minutter på køl inden servering.
Tip!
En knoldselleri kan sagtens holde sig frisk, selvom du bruger af den i løbet af ugen. Dæk skærefladen med husholdningsfilm, og læg sellerien i køleskabets grøntsagsskuffe.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk