Grøntsagslasagne med aubergine og mozzarella
Parmigiana di melanzane er en siciliansk vegetarlasagne med masser af parmesan. Pastaen er udskiftet med aubergineskiver, der giver ekstra smag!

31-60 min.
(5)
16. juli 2018 af Emma MartinyFoto: Nina Malling, Skovdal Nordic
Ingredienser
personer
Aubergineplader
- auberginer
- 4
- olivenolie
- 2 spsk.
- salt
- peber
- parmesan
- 200 g
- friske mozzarellakugler
- 2
- olivenolie til fadet
- 1 tsk.
Tomatsauce
- løg
- 1
- hvidløg
- 2 fed
- olivenolie til stegning
- 2 spsk.
- hakkede tomater
- 3 dåser
- frisk basilikum
- 1 håndfulde
- salt
- peber
- sukker
- 1 tsk.
Til servering
- blandet grøn salat
- 125 g
- olivenolie
- 1 spsk.
- balsamicoeddike
- 1 spsk.
- salt
- peber
- brød
- 4 skiver
Sådan gør du
Tomatsauce
Pil og hak løget fint. Pil og pres hvidløg. Svits løg og hvidløg i olie i en gryde, og tilsæt hakkede tomater. Hak basilikum, og tilsæt sammen med salt, peber og sukker. Lad saucen simre i 30 minutter.
Tænd ovnen på 175°.
Aubergineplader
Skyl auberginer, og skær dem i 1 cm tykke skiver. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Dryp olie over, og krydr med salt og peber. Bag auberginerne i ovnen i ca. 15 minutter, til de er møre og let gyldne.
Smør et ovnfast fad (20 x 30 cm) med olivenolie. Fordel ¹⁄₃ af tomatsaucen i bunden af fadet, dernæst et lag af aubergineskiver, og drys med friskrevet parmesan.
Gentag processen, og slut med et lag tomatsauce og friskrevet parmesan. Top med skiver af mozzarella, og sæt fadet i ovnen i 30 minutter, til toppen er flot gylden.
Servering
Skyl og tør salaten, og vend den med olie og eddike. Krydr med salt og peber. Servér salaten til lasagnen sammen med lunet brød.
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Vælg det ønskede antal stjerner
Må vi foreslå? Lasagne er en kæmpefavorit hos både børn og voksne. Den klassiske på billedet herover er vores mest populære lasagne-opskrift – og den kan varieres i det uendelige! Se opskriften her: Klassisk lasagne