Grønne frikadeller med kartoffelbåde og avocadodip
5. april 2019
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
De grønne deller er virkelig gode, selvom de er uden kød, så giv dem en chance. De smager også godt i madpakken dagen efter, hvis der er rester.
Bemærk
Hviletid, fars: 15 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Skyl broccolien grundigt. Hak den helt fint med en stor kniv (både hoved og stok),eller giv den en tur i foodprocessoren, til det ligner grove brødkrummer. Hæld den hakkede broccoli i en stor sigte, og overhæld den med kogende vand. Afdryp godt.
Skyl og hak persillen fint, og tag lidt fra til pynt. Rør broccoli, æg, ost, rasp, hvedemel og persille sammen i en skål, og krydr med spidskommen, chili, salt og peber. Tilsæt lidt mere rasp eller hvedemel, hvis farsen er for våd. Farsen skal være så fast, at den nemt kan formes til frikadeller. Lad farsen hvile i 15 minutter.
Form farsen til flade frikadeller. Opvarm en pande med olie og smør, og steg broccolifrikadellerne på panden på begge sider, til de er gennemstegte.
Tænd ovnen på 200°. Skrub kartoflerne, og skær dem i både. Vend dem med olie, krydr med salt, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Steg kartoflerne i ovnen i ca. 45 minutter, til de er gyldne og sprøde.
Halvér avocadoerne, fjern stenen, og skrab kødet ud. Pil hvidløg. Blend avocadokød, hvidløg og cremefraiche til en cremet dip i en blender, og smag til med limesaft og salt. Anret dippen i en skål, og drys med chiliflager.
Servér de grønne frikadeller med kartoffelbåde og avocadodip, og drys retten med flagesalt og lidt persille.
Tip!
Du kan også stege store, flade frikadeller af farsen og bruge dem som fyld i en vegetarisk burger i stedet for den klassiske oksebøf.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk