Grønkålssalat med granatæble og langtidsstegt andebryst
1. juni 2018
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Servér denne sprøde salat til aften som et sundere julemåltid, eller sæt den frem på julefrokostbordet. Den kan nu også spises efter jul, så længe du kan få frisk grønkål.
Bemærk
Ovntid: 3 timer.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 150°. Dup andebrystfileterne tørre, og gnid dem godt med alle krydderierne på begge sider.
Læg andebrystfileterne i et ovnfad, hæld lidt vand ved, og dæk fadet med alufolie. Steg andebrystfileterne i ovnen i 3 timer.
Skyl og rib grønkål, og hak den fint. Skær rødkål i tynde strimler. Skyl æbler, og skær dem i tynde både uden kernehus.
Halvér granatæblet, og pil kernerne ud. Fjern de bitre hvide hinder.
Rør olie, eddike, sennep og honning sammen, og smag til med salt og peber.
Vend kål og æbler sammen med dressingen. Riv andekødet fra hinanden med 2 gafler. Top salaten med andekød og granatæblekerner.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk