Grønkålssalat med bagt hokkaido og granatæble

26. februar 2021 af .

Foto: Maria Warnke Nørregaard

Supermarkederne bugner af kål og græskar for tiden. Og så er det heldigt, at de to smager skønt sammen. Kombinér dem i en enkel salat, der toppes med sprøde mandler og syrlige granatæblekerner.

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 225°. Skrub hokkaidoen grundigt, halvér den, og fjern kernerne. Skær den i tynde skiver, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Pensl græskarret med 1 spsk. olie, og drys med salt og peber.
Bag græskarret i ovnen i ca. 15 minutter.
Skær grønkålen i mindre stykker. Skær stilkene væk, og skyl bladene. Hæld 1 spsk. olie og eddike over, og massér bladene med hænderne i 1 minut.
Skær granatæblet over, og bank forsigtigt på det med en træske. Pil granatæblekernerne ud, og fjern det hvide.
Smuldr fetaen. Hak mandlerne groft.
Fordel grønkål, græskar, granatæblekerner, feta og mandler på et fad.
Pisk yoghurt, tahin, friskpresset citronsaft, salt, peber, sennep og honning sammen i en skål med en ske. Servér dressingen sammen med salaten.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar