Grønkålskødboller i tomatsauce
16. marts 2020
af
Line Holt Nielsen.
Foto: Martin Tanggaard
En vaskeægte klassiker – tilsat ekstra grønt. Du kan få endnu mere smag i kødbollerne ved at tilsætte lidt bouillon til kogevandet.
Ingredienser
Sådan gør du
Pluk grønkålsbladene, og kassér stænglerne. Skyl og hak bladene.
Rør hakket oksekød sejt med salt. Tilsæt æg, presset hvidløg, oregano, peber og halvdelen af grønkålen. Bland farsen godt sammen, og lad den hvile køligt, imens du laver tomatsaucen.
Kog 1 liter vand op i en gryde. Form små kødboller af ca. 1,5 spsk. fars, og læg dem forsigtigt i vandet. Når kødbollerne efter ca. 5 minutter kommer op til overfladen, er de færdige.
Pil og hak løg og hvidløg. Steg det i en gryde, til det er klart, og tilsæt de øvrige ingredienser til tomatsaucen. Læg låg på, og lad den simre ved middel varme i ca. 20 minutter.
Tilsæt resten af grønkålen, og varm saucen igennem.
Kog pastaen efter anvisning på pakken. Server den nykogte pasta med kødboller, tomatsauce, revet parmesan og basilikumblade.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk