Grøn gazpacho med dampet laks og avocadosalsa
24. juli 2018
af
Marie Melchior.
Foto: Line Falck
Smuk grøn gazpacho med dampet laks og avocadosalsa, der er dejligt frisk i smagen. Suppen kan fx serveres som en lækker forret eller en let frokostret.
Bemærk
Køletid: 1 time.
Ingredienser
Sådan gør du
Rens agurker, peberfrugter og bladselleri, og skær dem i grove stykker. Pil hvidløget. Riv skallen, og pres saften af limefrugterne.
Rist pinjekernerne let på en tør pande. Blend alle ingredienserne godt sammen med koriander i en blender eller foodprocessor.
Sæt suppen i køleskabet i mindst 1 time, til den er helt kold.
Tænd ovnen på 200°. Læg laksen i et ovnfast fad. Pres limesaft over fisken, og krydr med salt og peber.
Hæld hvidvin over fisken. Dæk fadet til med alufolie, og sæt fisken i ovnen i 20-25 minutter.
Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i små tern.
Skyl og snit forårsløg og koriander fint. Pres limesaft udover. Vend olivenolie i salsaen.
Anret den kolde suppe i skåle med stykker af dampet laks, og servér avocadosalsa til.
Tip!
Den kan holde sig 1-2 dage i køleskabet.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk