Groft grydebrød med valnødder og tranebær
2. juni 2023
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Peter Kam
Dejen til dette grydebrød skal blot røres sammen i en skål og skal ikke æltes. Du slipper herved for klistrede dejfingre og kan lade køleskabet klare hævningen natten over. Så bliver det næsten ikke nemmere!
Bemærk
Hævetid: 12 timer
Ingredienser
Udstyr
1 støbejernsgryde med låg, 25 cm i diameter
Sådan gør du
Smuldr gæren i vandet, og rør rundt, til gæren er opløst. Tilsæt yoghurt, sirup, grahamsmel, hvedemel og salt, og rør det hele sammen med en stor ske.
Hak valnøddekerner groft, og rør dem i dejen sammen med tranebær. Dæk skålen med husholdningsfilm, og lad dejen hæve på køl i 12 timer.
Sæt en støbejernsgryde med låg ind i ovnen. Tænd ovnen på 250°, og lad ovn og gryde varme op.
Tag gryden ud af ovnen, og drys lidt grahamsmel i bunden af gryden. Vip den bløde dej ned i gryden, og læg låg på gryden igen.
Bag brødet i ovnen i 30 minutter med låg på. Skru ovntemperaturen ned til 230°, fjern låget, og bag brødet færdigt i 15 minutter, til det har fået en sprød og gylden skorpe. Tag gryden ud af ovnen, vend brødet ud, og afkøl det på en rist.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk