Grillet oksemørbrad med nye kartofler
18. juli 2019
af
Camilla Zarah Lawes.
Foto: John Bendtsen (Wichmann & Bendtsen Photography)
Der er ikke noget som grille oksemørbrad, der er så mørt, at det næsten smelter på tungen. Her serveres kødet med nye kartofler, kryddersmør og rødbedegarniture.
Ingredienser
Sådan gør du
Afpuds mørbraden, og pensl den med olie. Grill den godt på alle sider ved høj varme. Krydr med frisk timian, salt og peber.
Grill den videre ved lidt lavere varme, og vend den med jævne mellemrum. Grill den i 10-15 minutter, alt efter hvor rød den skal være. Lad stegen hvile, inden den skæres i tykke bøffer.
Skær ⅔ af rødbederne i aflange stykker, der hver er 1 cm tykke. Skær den sidste i tynde runde skiver – brug gerne et mandolinjern.
Sæt en gryde med balsamico, vand, farin og rødbedestykker på grillen eller på komfuret. Når sukkeret er smeltet, koges det i 10 minutter. Vend derefter de tynde runde rødbedeskiver og solbærrene i lagen.
Tag rødbederne op af lagen, og anret dem på tallerkener. Fold de tynde skiver rødbeder, og fordel dem sammen med solbærrene oven på rødbedestykkerne. Hæld lidt af syltelagen over sammen med olie. Pynt med skovsyre.
Hak korianderen, og rør den i smørret. Rul det i bagepapir til en pølse med diameter på størrelse med en femkrone, og stil det i fryseren, indtil det skal bruges.
Skrub kartoflerne, og kog dem i letsaltet vand. Hæld vandet fra, og pak dem godt ind i sølvpapir sammen en stor klat koriandersmør. Grill dem i 10 minutter, og servér til kødet og rødbederne.
Tip!
Kan du ikke lide koriander, kan du erstatte den med persille eller en anden krydderurt. Du kan også lave hvidløgssmør i stedet.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk