Grillet fisk med skind

Når man griller eller steger fisk med skind, bliver det sprødt og smagfuldt, og selve fiskekødet bliver mere skånsomt tilberedt. Men først skal skællene skrabes væk.

Grillet fisk med skind
0-30 min.

(1)

31. maj 2018 af Christine Bille NielsenFoto: Henrik Freek

Ingredienser

personer
små havbarsfileter
4
olivenolie
1 spsk.
salt
peber

Grillede majs

majskolber
2
olivenolie
2 spsk.
salt
peber

Estragondip

skalotteløg
1
frisk estragon
10 stilke
cremefraiche 18 %
2 dl
vineddike
1 spsk.
salt
peber

Tilbehør

feldsalat
250 g
kogte nye kartofler
700 g

Sådan gør du

Skrab skællene af fiskefileten med en gaffel. Hold fileten i halen, og skrab den modsatte vej med små bevægelser – store armbevægelser giver skæl i hele køkkenet.
Gå fileterne grundigt igennem, og fjern både løse skæl og skæl, der sidder fast. Brug en kniv og et stykke fugtig køkkenrulle.
Vend fileten om, og skær forsigtigt bugbenene væk. Fjern med en fisketang de ben, som går ind i fileten. Hold lidt igen på kødet med den anden hånd, og træk benene ud i den retning, de sidder inde i fileten.
Skær fisken i mindre stykker, og skær små snit i skindet ved at bøje fileten lidt og kun skære i skindet. Pensl olie på skindsiden.
Varm en grill eller grillpande godt op. Steg fisken med skindsiden nedad. Rør ikke ved den imens, så vil skindet hænge fast! Når skindet har fået grillmønster, giver det automatisk slip. Krydr med salt og peber.
Tjek, om fisken er færdig, ved forsigtigt at løfte lidt i fileten i et hjørne, der har løsnet sig. Vend forsigtigt fisken om på den anden side, og steg den i yderligere 1 minut.

Grillede majs

Pil blade og hår af majskolberne, og skær kolberne i tykke skiver. Pensl dem med lidt olie, og steg dem på grill eller grillpande i ca. 4 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.

Estragondip

Hak løg og estragon fint, og vend det i cremefraichen. Smag til med eddike, salt og peber. Servér fisken med salat, majs, kogte kartofler og estragondip.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Måske du også kan li'