Græske frikadeller med rødbedetzatziki og små kartofler i krydderurteolie
1. juni 2018
af
Christine Bille Nielsen.
Foto: Henrik Freek
Rødbeder er meget dominerende i farven og bliver næsten sorte, når du koger, bager eller steger dem. Hvis du bruger dem rå og vender dem i en lækker yoghurtcreme som her, bliver farven helt skrigende cyklamen.
Bemærk
Ligger du ikke inde med alle de tørrede krydderurter til frikadellerne, kan du sagtens bruge dem, du har, eller dem, du bedst kan lide. Hvis du har friske krydderurter i vindueskarmen, kan du også hakke dem fint og vende dem i farsen i stedet.
Ingredienser
Sådan gør du
Rør kødet sejt med først salt og så æg. Rør raspen i, og tilsæt mælken lidt efter lidt.
Rør peber, timian, oregano og rosmarin i farsen, og lad den evt. hvile i 15 minutter.
Form farsen til små frikadeller med en spiseske, og steg dem i olie på en pande.
Skræl rødbederne, og riv dem groft på et rivejern. Rør yoghurten med fintrevet hvidløg og de revne rødbeder. Smag tzatzikien til med salt og peber.
Skyl og tør salatbladene, og anret dem på et fad. Anret tzatzikien oven på salaten.
Skrub kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand. Skyl persille og dild, og blend krydderurterne med olien i en blender.
Vend de kogte kartofler med krydderurteolie, og smag krydderurtekartoflerne til med salt og peber.
Servér de græske frikadeller med kartofler og salat med tzatziki.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Opskrift på græske frikadeller