Græskarsuppe med ristet tempeh

17. november 2021 af .

Foto: anders schønnemann

Varm og krydret græskarsuppe med masser af smag fra bl.a. appelsin, rosmarin og chili. Top suppen med sprøde tern af ristet tempeh, yoghurt, nødder og friske urter, som giver mæthed og supergod smag.

Ingredienser

Sådan gør du

Skyl og halvér græskarret, og skrab kernerne ud. Skær græskar i grove tern med skal.
Pil og hak skalotteløg og hvidløg.
Steg løg, hvidløg, chili og stjerneanis i olie i en gryde i nogle minutter. Tilsæt græskar og rosmarin, og steg i 4-5 minutter, til græskarstykkerne begynder at tage lidt farve.
Tilsæt appelsinsaft, fintrevet appelsinskal og vand. Bring i kog, og lad suppen koge i 15-20 minutter, til græskarstykkerne er møre.
Tag rosmarinkvisten op af suppen, tilsæt fløde, og kog i yderligere 2 minutter. Tag af varmen, og blend til en helt glat suppe.
Smag til med salt, peber og lidt citronsaft.
Skær tempeh i tern på 1 x 1 cm, og rist dem sprøde i olie på en pande.
Hak pistacienødder og bland med hakket estragon. Krydr med salt og peber.
Anret den varme suppe i skåle med en god klat yoghurt og ristet tempeh. Drys med hakket estragon og pistacienødder. Dryp med lidt olivenolie, og servér.

Tip!

Tempeh er en fermenteret bønnemasse, lidt ligesom tofu, men lavet af hele sojabønner (eller andre bønner). Tempeh har en nøddeagtig umamismag og passer godt sammen med stærkt smagende krydderier.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar