Græskarkage med spindelvævsglasur
26. oktober 2020
af
Line Holt Nielsen.
Foto: Maria Tegner
Saftig og lækker græskarkage med et dekorativt mønster af spindelvæv ovenpå. God til Halloween, børnefødselsdag eller en kold efterårsdag.
Ingredienser
Sådan gør du
Fjern kerner og skræl fra græskarret. Riv kødet groft. Smelt smør, og rør det med græskar.
Pisk æg og sukker luftigt. Vend græskarblandingen i.
Bland de to slags mel, bagepulver, kanel og salt. Si det i æggemassen, og rør dejen sammen.
Hæld dejen i en smurt springform (diameter ca. 24 cm),og bag den i 35-40 minutter ved 180°.
Lad kagen afkøle, før du lægger glasur på.
Rør en tyk glasur af flormelis, vand og ca. 1,5 spsk. citronsaft. Fordel 3/4 af glasuren over kagen.
Bland kakaopulver i resten af glasuren, og fyld den i en sprøjtepose. Lav cirkler med 2-3 cm’s mellemrum fra midten af kagen.
Brug en ren pind eller en kniv, og træk linjer fra midten ud imod kanten, så det danner et spindelvæv. Lad glasuren sætte sig, inden du skærer i kagen.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Nem opskrift på halloween kage