Græsk kleftiko – lam i fad med grøntsager
Kleftiko er en græsk ret med lammekød, som skal langtidssimre. Saml hele aftensmaden i ét fad, og steg det møreste kanelkrydrede lammekød, du længe har fået.

31-60 min.
(2)
12. juli 2018 af Emma MartinyFoto: Winnie Methmann
Bemærk:Ovntid: 2 timer og 15 minutter.
Ingredienser
personer
Lammekølle i fad
- lammekøller
- 1
- kartofler
- 1 kg
- rødløg
- 2
- røde peberfrugter
- 2
- tomater
- 200 g
- hvidvin
- 2 dl
Marinade
- hvidløg
- 1 fed
- usprøjtet citroner
- 1
- olivenolie
- ½ dl
- tørret oregano
- 1 spsk.
- stødt kanel
- 1 tsk.
- salt
- 1½ tsk.
- peber
Til servering
- feta
- 150 g
- rucola
- 100 g
Udstyr
- kødnåle eller kødsnor
Sådan gør du
Lammekølle i fad
Tænd ovnen på 175°. Dæk bunden af et stort ovnfast fad med 2 store stykker bagepapir. Sørg for, at bagepapiret stikker ud over kanterne, så du senere kan samle det over lammekøllen.
Skrub eller skræl kartofler, og skær dem i grove stykker. Læg dem på bagepapiret.
Pil rødløg, og skær dem i både. Rens peberfrugterne, og skær dem i grove skiver. Skyl og halvér tomaterne. Læg alle grøntsagerne ned til kartoflerne.
Marinade
Pil og pres hvidløg. Riv skallen, og pres saften af citronen. Bland det sammen med de resterende ingredienser.
Lammekølle i fad, fortsat
Hæld lidt kanelmarinade over lammekøllen, og gnid den ind i kødet. Dup kødet tørt med fedtsugende papir, og prik huller i kødet med en skarp kniv.
Gnid den resterende marinade godt ind i kødet og hullerne. Læg derefter lammekøllen oven på grøntsagerne, og hæld hvidvin i bunden af fadet.
Pak kød og grøntsager sammen med bagepapir og kødnåle eller kødsnor. Sæt fadet i ovnen i 2 timer.
Tag det ud, og pak bagepapiret op. Skru ovnen op på 250°, og bag lammekøllen i yderligere 15 minutter, indtil den er gylden.
Servering
Smuldr feta over fadet. Servér med skyllet rucola til.
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Vælg det ønskede antal stjerner