Gnocchi med svampe og bruschetta med parmaskinke
27. marts 2020
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Det er lidt tidskrævende at lave gnocchi selv, så køb dig endelig til dem i supermarkedet eller hos din italienske købmand. Skal det være ekstra nemt, kan du også købe brune champignoner, som allerede er rensede og skåret i skiver.
Ingredienser
Sådan gør du
Kog gnocchi i en gryde med letsaltet vand efter anvisningen på pakken, og lad dem dryppe af i en sigte.
Rens eller børst svampene rene, og skær dem i tykke skiver. Pil og hak skalotteløg og hvidløg fint.
Smelt smørret i en dyb pande, og rist svampene i ca. 3 minutter, til de er let gyldne. Tilsæt skalotteløg, hvidløg og de afdryppede gnocchi, og steg videre i 5-7 minutter, til gnocchierne er gyldne og godt ristede. Tilsæt hvidvin, og vend godt rundt i retten. Steg videre i 3-4 minutter, til vinen er kogt ind.
Riv parmesanen på den fine side af et rivejern, og skær basilikumbladene i strimler. Vend ca. halvdelen af parmesanen og basilikummen i retten, og smag til med salt og peber – hold lidt igen med saltet, da parmesanen allerede salter retten en del.
Pensl brødskiverne med olie, og rist dem sprøde på begge sider på en varm grillpande eller i en brødrister. Smør pesto på brødene, og top med parmaskinke og et stykke marineret artiskok.
Anret gnocchi og svampe i en serveringsskål, og drys den sidste portion parmesan og basilikum over retten. Servér straks med bruschetta til.
Tip!
Gnocchi minder lidt om pasta i konsistens og smag, men er fremstillet af kogte kartofler. Du finder dem i velassorterede supermarkeder i køledisken med frisk pasta.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk