Gåsebryst med rabarber
1. maj 2020
af
Christine Bille Nielsen.
Foto: Carina Kruger
Den klassiske danske flødekage har her smag af frisk rabarber, der gør den knap så fed. Både kagebunde og creme laves fra bunden, så du kan prale med at kagen er helt igennem hjemmelavet.
Ingredienser
Sådan gør du
Pisk æg og sukker luftigt. Bland mel og bagepulver, og vend blandingen i æggeskummet.
Bred dejen jævnt ud i en bradepande på ca. 30 x 40 cm beklædt med smurt bagepapir.
Bag kagebunden i 8 minutter ved 210º. Drys et nyt stykke bagepapir med sukker og vend den varme kagebund ud på papiret. Læg et fugtigt klæde over, og lad den afkøle.
Skær rabarberne i skiver, kog dem op med vand og syltesukker og lad dem simre i 10 minutter. Tag halvdelen fra til marmelade, og stil den på køl.
Udblød husblassen i koldt vand. Smelt den i resten af rabarberne, som stadig er varme i gryden, og lad dem derpå køle lidt af.
Pisk fløde og vaniljekorn til flødeskum, og bland den med rabarberne. Stil cremen koldt, til den begynder at tykne.
Del kagebunden i 2 på den lange led, og læg de to bunde sammen med den afkølede marmelade imellem. Fordel cremen over bunden, så der dannes en top langs midten.
Rul marcipanen ud på et flormelisdrysset bord eller mellem 2 lag bagepapir, og læg den over kagen, så den dækker creme og bund.
Stil den i fryseren i et par timer. Smelt chokoladen over vandbad, skær forsigtigt kagen i stykker, og dekorér dem med chokolade.
Tip!
Er rabarber ikke i sæson, kan du f.eks. bruge frosne jordbær eller andre bær.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk