Gammeldags fastelavnsboller

Gode gammeldags fastelavnsboller består af blød gærdej, lækker remonce og vaniljeprikket creme i midten. Lad ungerne være kreative med pynten, eller vælg selv din favorit.

Gammeldags fastelavnsboller
31-60 min.

(17)

November 29, 2022 af Camilla Biesbjerg MarkussenFoto: Betina Hastoft
Bemærk:Køletid: Mindst 8 timer. Hævetid: 1½ time.

Ingredienser

stk.

Sådan gør du

Tip!

Både remonce og vaniljecreme kan laves dagen i forvejen og opbevares på køl, inden de gammeldags fastelavnsboller skal samles.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Opskrift på gammeldags fastelavnsboller

”Fastelavn, er mit navn, boller vil jeg haave, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballaade”. Det er omsider fastelavn, og hvor har vi dog glædet os til atter at gå i køkkenet og bage årets måske dejligste bagværk: Gammeldags fastelavnsboller! 

Men hvad er definitionen på gammeldags fastelavnsboller, og hvor stammer de egentlig fra? Vi deler ud af vores bedste tips til at bage gammeldags fastelavnsboller og fortæller dig alt, der er værd at vide om den folkekære tradition. 

Se også: Alle vores bedste opskrifter på fastelavnsboller

Tips og tricks til opskriften

Herunder får du vores bedste tips og tricks til, hvordan du kommer sikkert i mål med vores opskrift på gammeldags fastelavnsboller. God fornøjelse, og velbekomme. 

Sådan undgår du, at fyldet flyder ud af fastelavnsbollerne

  • Det er vigtigt, at din gærdej er glat og smidig, så den ikke sprækker under bagning. Tilsæt derfor melet lidt ad gangen – dejen skal ikke være klistret, men heller ikke tør.
  • Spring ikke over efterhævningerne. Bollerne skal gerne hæve helt op til dobbelt størrelse.
  • Vær omhyggelig, når du folder dejen omkring fyldet. Nip sammenføjningerne godt sammen, form dem forsigtig til boller, og læg dem med lukningen nedad på bagepladen.  
  • Pst. Se, hvordan du folder gammeldags fastelavnsboller i videoguiden lige under opskriften.

Forslag til fyld i fastelavnsboller

  • De gammeldags fastelavnsboller kan bages blot med vaniljecreme eller med marcipanremonce.
  • Du kan også tilføje nødder, chokolade, marmelade eller Amarena-kirsebær til fyldet.
  • Remoncen kan smagsættes med 1 tsk. kanel, 0,5 tsk vaniljepulver eller appelsin- eller citronskal.
  • Pynt de gammeldags fastelavnsboller med flormelis, glasur, smeltet chokolade eller brændt marengs. Top med hakkede nødder eller kulørt sukkerpynt.

Sådan gør du trin-for-trin

Hvad er en gammeldags fastelavnsbolle?

Fastelavnsboller kommer i mange former og varianter og kan enten laves af wienerbrødsdej, vandbakkelsesdej eller gærdej. Gærdej er den dej, der er nemmest at have med at gøre, og det er samtidig dén, der er mindst fed. Den gammeldags fastelavnsbolle er lavet af gærdej, som er fyldt med den lækreste remonce, vaniljeprikket creme og pyntet med glasur på toppen. Og skal det være rigtigt festligt, så hold dig ikke tilbage med krymmel og anden form for dekoration – børnene vil elske det!

De seneste år er der gået sport i at udvikle på den klassiske fastelavnsbolle. Vi har bl.a. stiftet bekendtskab med den franske ”Choux au craquelin”, der består af vandbakkelsesdej forsynet med en krakeleret sukkertop, og den svenske Semlor. Men hvis du spørger os, er der dog intet, der slår gammeldags fastelavnsboller!

Hvor stammer gammeldags fastelavnsboller fra?

Historien om fastelavnsbollen tilblivelse begynder mange, mange år tilbage og har rødder i en oldgammel fortælling om fastelavn. Faktisk menes ordet ”fastelavn” at stamme fra det tyske ord ”fastelabend”, der betyder ”faste-aften”, og ganske rigtigt hænger fejringen af fastelavn sammen med den katolske tid i Danmark, hvor man fastede dagene op til påske. Selve fastelavnsaften er dagen inden, fasten begyndte, hvor voksne mennesker festede, drak og spiste alt det, der efterfølgende blev forbudt i forbindelse med den 40 dage lange faste. Nogle mener endda, at ordet ”fastelavn” har en anden betydning, nemlig ”farvel kød”, hvilket må siges at være temmelig sigende om datidens fastelavn. 

Hvorfor spiser vi gammeldags fastelavnsboller?

Men hvor kommer gammeldags fastelavnsboller så ind i billedet? Det gør de lige efter flæskesøndag og -mandag, som var de to dage inden fasten, hvor man måtte spise kød. Herefter kom så hvidetirsdag, som var sidste dag, man var tilladt at spise de dyre, hvide varer såsom æg, sukker og hvedemel. Og hvad kunne man lave ud af dét? Små søde og runde boller, som vi i dag kender som gammeldags fastelavnsboller!

I dag priser vi os lykkelige over, at fasten er fortid, men at fastelavnsbollen og fejringen har overlevet – for hvad skulle vi i dag have gjort uden gode gammeldags fastelavnsboller?

Se også: Nem opskrift på kagecreme/vaniljecreme

Måske du også kan li'