Galette med nektariner og kirsebær
12. september 2022
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: columbus leth
Den rustikke, franske tærte kan laves med flere slags frugter og bær, f.eks. æbler, pærer eller hindbær. Vælg derfor med fordel efter sæsonen!
Bemærk
Hviletid, mørdej: 30 minutter
Ingredienser
Sådan gør du
Bland mel, flormelis og salt i en skål. Skær smørret i små tern, og smuldr det i melblandingen med fingrene, eller kør det sammen i en røremaskine. Saml dejen med koldt vand, og pak den ind i husholdningsfilm. Lad dejen hvile på køl i 30 minutter.
Skær nektarinerne i både af ca. ½ cm's tykkelse. Steg nektarinerne i smør, sukker og kanel på en varm pande, til de er let karamelliserede, men stadig har bid.
Tænd ovnen på 200°. Rul mørdejen ud mellem 2 stykker bagepapir til en stor cirkel med en diameter på ca. 30 cm. Læg mørdejen over på en bageplade, og træk det øverste lag bagepapir af.
Fordel nektarinerne på midten af mørdejen, så der er ca. 5 cm fri til kanten. Fold kanten ind over fyldet, og klem dejen sammen hele vejen rundt. Hæld karamellen fra bunden af panden over nektarinerne. Pensl kanten med sammenpisket æg, og drys med mandelflager.
Bag galetten i ovnen i ca. 25 minutter, til den er flot gylden.
Servér galetten lun med et lille drys flormelis og friske kirsebær på toppen.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk