Fyldte tortillapandekager med mangosalat
1. juni 2021
af
Line Holt Nielsen.
Foto: Betina Hastoft
En fyldt tortilla bliver lige en tand ekstra lækker, når den lunes og gratineres i ovnen. Her serveret med en nem og sprød sød/syrlig salat.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 210°.
Hak løget, og sautér det i olivenolie, til det er blødt. Tilsæt presset hvidløg og spidskommen, og rist et par minutter. Vend soltørrede tomater i strimler og oksekød i. Steg, til al kødet er brunt. Rør majs i.
Rul tortillapandekagerne sammen omkring en stor skefuld kødsauce. Læg dem i et smurt ovnfast fad, drys revet ost over, og gratinér pandekagerne i 10-15 minutter, til osten er smeltet og gylden.
Drys frisk koriander over, og servér med mangosalat og evt. guacamole eller en anden dip.
Skær mango og squash i små tern. Vend dem med rucola.
Pres appelsinen for saft, og bland det med olivenolie. Vend dressingen med salaten, og smag til med salt og peber.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk