Fuldkornsboller
Nemme og lækre fuldkornsboller med masser af bid og struktur. Spelt har en karakteristisk smag, en flot gylden farve og gode bageegenskaber, der minder en del om almindeligt hvedemel. Du kan også bruge andre typer fuldkornsmel til fuldkornsbollerne, f.eks. grahamsmel.
(10)
Ingredienser
Sådan gør du
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Tips til fuldkornsboller
De her lækre fuldkornsboller smager skønt på morgenbordet, men de kan også bruges som en del af madpakken, f.eks. som en sandwichbolle. Herunder har vi samlet flere godt tips til opskriften på fuldkornsboller.
Erstat fuldkornsspeltmel med andet mel
Spelt er en gammel hvedesort, som giver en god nøddeagtig kornsmag. Fuldkornsspeltmel består af fint formalede speltkerner med alle skaldele og kim, dvs. fintmalet fuldkornsmel.
Har du ikke fuldkornsspeltmel i skabet, eller ønsker du blot at bruge en anden meltype, kan du sagtens det. Erstat fuldkornsspeltmel med f.eks. grahamsmel, fuldkornsølandshvedemel, fuldkornsmanitobamel eller en anden grov meltype.
Brug de frø og kerner, du har på lager og bedst kan lide
Her i opskriften skal fuldkornsbollerne vendes i en blanding af græskarkerner, solsikkekerner, hørfrø og sesamfrø. Du kan bytte en eller flere af dem ud med andre frø og kerner, hvis du ønsker det. Elsker du f.eks. solsikkekerner, kan du gå all in på dem, og i alt bruge 3 dl solsikkerkerner i stedet for blandingen. Du kan også bruge chiafrø, hampfrø og nigellafrø.
Hvad kan flydende honning erstattes med?
Du kan godt bruge almindelig honning eller akaciehonning i stedet for flydende honning. Har du ingen af delene, kan du også bruge almindeligt hvidt sukker eller rørsukker.
Det gode ved at tilsætte sukker eller honning i dejen er, at det får gæren til at udvikle sig hurtigere. Når gærcellerne nedbryder sukkeret, opstår der nemlig kuldioxid. og det får dejen til at hæve.
Boller med grøntsager
Vil du have en mere saftig bolle, kan du tilsætte 150 g revet gulerod eller squash til dejen. Husk at kramme væsken væk, så gulerødderne eller squasen ikke er for våde. Supplér evt. op med mel, hvis dejen alligevel føles for våd.
Koldhævede fuldkornsboller
Fuldkornsbollerne kan sagtens koldhæves. Skær gærmængden ned til ca. 12 g, og lad dejen hæve på køl natten over. Næste morgen skal de blot bages, dvs. du kan springe til trin 3, når bollerne har hævet.
Fuldkornsboller bagt med damp
Placér et lille fad/bradepande med vand nederst i ovnen under bagningen, hvis du vil bage dine fuldkornsboller med damp og ikke ejer en ovn med den funktion. Den ekstra damp giver bollerne en dejlig sprød overflade og saftig krumme. Luk evt. lidt af dampen ud under bagningen.
Kan fuldkornsboller fryses?
Ja, fuldkornsbollerne er fryseegnede. Frys dem ned, når de er friske og tag dem op ad gangen, som du skal bruge. Dryp dem med en smule vand, og lun dem i ovnen.