Frittata

17. januar 2022 af .

Foto: Stine Christiansen

Den ovnbagte æggekage er ikke bare god lun og lækker til aftensmad. Den er også fantastisk dagen efter, fx i en sandwich som madpakke!

Ingredienser

Sådan gør du

Kog kartoflerne møre i letsaltet vand. Lad dem køle lidt af, og skær dem i mundrette stykker.
Pisk æggene sammen i en skål, og krydr med salt og peber.
Skyl squashen, flæk den på langs, og skær den i halvmåneformede skiver. Skyl og tør spinat og tomater.
Tænd ovnen på 175°. Steg squashskiverne i olie på en pande, der kan tåle at komme i ovnen. Tilsæt kartofler og spinat, og lad det stege, til spinaten falder sammen.
Tag panden af varmen. Hæld æggemassen over, og drys tomater og mozzarellakugler over. Steg frittataen i ovnen i ca. 15 minutter, til æggemassen er stivnet.
Riv parmesan over den færdige frittata, og servér den med groft brød til.

Tip!

Frittataen er nem og hurtig at lave, hvis du har en rest kartofler eller andre rodfrugter i køleskabet.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Tips og tricks til frittata

Den italienske æggekage, frittata, minder lidt om den spanske tortilla, men i den italienske version er der som regel lidt mere fyld, udover æg og kartofler. Du kan i princippet komme lige det kød, grønt og ost i, som du vil. Herover får du en god basisopskrift, og herunder har vi samlet de bedste tips og tricks til en vellykket frittata.

Frittata i ovn

Den æggekagelignende ret steges oftest på en pande, hvorefter den bages færdigt i ovnen. Brug derfor en pande, der kan gå i ovnen, når du steger ingredienserne. Har du ikke en sådan, kan du hælde ingredienserne over i et ovnfast fad, når du har stegt dem på panden. Alternativt kan du også stege frittataen færdig på panden ved lav varme med låg.

Frittata med kød

I denne basisopskrift på frittata er der ikke kød, og den kan derfor serveres til de fleste. Savner du kødet, kan du dog stege lidt bacon, chorizo, rejer eller lignende og drysse over æggemassen til sidst. 

Hvad spiser man til frittata?

Du kan servere en frittata på samme måde som en omelet og æggekage; som den er eller med (rug(brød, en grøn salat eller lignende. Du kan også servere din frittata som en del af en buffet eller tapas. Tilbered evt. æggekagen i mindre forme, så de er nemme at portionsanrette.

Powered by Froala Editor

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar