Friske forårsruller med laks

24. juli 2018 af .

Foto: Columbus Leth

Friske forårsruller med masser af laks, rejer, spinat og koriander. Eller hvad du ellers lige har i køleskabet. Husk endelig gomadressing, chilimayo eller sød chilisauce som dip.

Ingredienser

Sådan gør du

Skyl og tør spinaten. Skyl og halvér agurken, og skær den i tynde stave. Rens forårsløg, og skær dem i tynde strimler. Rens radiserne, og skær dem i tynde strimler.
Skær laksen i små mundrette stykker. Kog eller steg rejerne; pil dem, og afkøl.
Opblød rispapiret, 1 ad gangen, i køligt vand, til det er helt blødt.
Læg et stykke rispapir på køkkenbordet eller på et skærebræt. Fordel en passende mængde spinatblade, agurk, forårsløg, radiser, koriander og thaibasilikum på nederste ¹⁄₃ af rispapiret. Fordel laksestykkerne i den ene halvdel af rullerne, og fordel rejerne i den anden halvdel.
Rul rispapiret stramt sammen omkring fyldet. Klap de åbne ender ind, før du har rullet papiret helt sammen, og rul så resten af rispapiret om, til du har en færdig sommerrulle. Fortsæt sådan med alle ruller.
Læg rullerne på et fad, så de ikke rører hinanden, ellers klistrer de sammen og er ikke til at skille ad igen. Servér sommerrullerne med fx gomadressing eller chilimayonnaise.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Forårsrullerne stammer fra Vietnam og har derfor navnet vietnamesiske forårsruller. De kaldes dog også ofte for friske forårsruller, fordi de netop ofte fyldes med friske grøntsager og ikke er friturestegt, som mange andre traditionelle forårsruller. De kaldes også for rispapirruller, fordi de laves i rispapir. De tynde og tørre ark af rispapir lægges i lunkent vand til de er bløde og gennemsigtige. Herefter fyldes de med hvad end man lyster og foldes som en forårsrulle.

Lækkert fyld til dine vietnamesiske forårsruller:

  • Kylling er klassisk i den vietnamesiske forårsrulle. Det er især lækkert, hvis det marineres i nogle lækre krydderier.
  • Ofte anvendes kål, spirer, friske krydderurter, agurk og gulerødder i vietnamesiske forårsruller.
  • Tilføj avocado for en lækker smag og cremet konsistens.
  • Nødder giver en god sprødhed og smager skønt. Du kan tilføje lige de nødder, som du bedst kan lide.
  • Hvis du vil bruge nogle friske, nordiske råvarer, så kan du komme æble eller spidskål i. Begge dele er faktisk virkelig lækre i forårsrullerne og giver en dejlig syrlig smag og en lækker sprødhed.
  • Nogle elsker det, andre hader det – koriander! Hvis du er til det, så er friske koriander rigtig lækkert i forårsrullerne.
  • Du kan i princippet bruge lige de grøntsager, du vil i dine vietnamesiske forårsruller, så det er en oplagt mulighed for at få tømt grøntsagskuffen i køleskabet.

Dyp i dip

Vietnamesiske forårsruller serveres tit sammen med en lækker dip. Servér eksempelvis sammen med en gomadressing eller en sød chilisauce, begge dele er altid lækre til de friske ruller! Du kan også lave en peanut dip, som er dejlig cremet og saltet til de friske grøntsager. Eller dyppe i soja eller lave en soja-ingefær sauce!

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar