Friske forårsruller med and og grøntsager
16. juli 2018
af
Timm Vladimir.
Foto: Columbus Leth
Friske forårsruller er supernem aftensmad, du både kan lave i hverdagen og til gæster i weekenden. Det er nemlig rigtig hyggeligt, når alle om bordet sidder og ruller deres egne forårsruller!
Ingredienser
Sådan gør du
Rids skindet på andebrysterne med en skarp kniv, og gnid dem med salt og peber. Læg dem på en kold pande med skindsiden nedad, og steg dem i 8-10 minutter ved middel varme. Vend dem, og steg dem i yderligere 3-4 minutter.
Lad andebrysterne trække i 5 minutter, før de skæres i tynde skiver.
Skær skrællen af mangoen. Skræl gulerødderne. Skyl agurken. Skær det hele i tynde strimler. Flæk avocadoen, og skær avocadokødet i tynde skiver. Skyl og pluk salaten. Rens og snit forårsløg i lange strimler. Pluk mynten.
Dyp 1 stykke rispapir i koldt vand. Læg salatblad, andebryst, mango, avocado, gulerod, agurk, forårsløg og mynte på rispapiret. Fold siderne ind over, og rul rispapiret stramt omkring fyldet. Skær rullen over på midten. Fortsæt med resten af rispapiret og fyldet.
Pres saften af limefrugterne. Rør fiskesauce, honning, limesaft, sesamolie og skyllet, finthakket chili sammen. Servér dressingen som dip til rullerne.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk