Frikadeller med pesto-kartofler og fennikelsalat

28. august 2020 af .

Foto: Maria Warnke Nørregaard

De her frikadeller med timian, citron og pistacienødder passer perfekt, når en klassisk aftensmad skal have et mere sommerligt tvist. Servér dem gerne med nye kartofler og en let salat.

Ingredienser

Sådan gør du

Rør farsen sej med salt og peber i en skål. Lad den stå i 5 minutter.
Bland mælk og rasp i en skål med en ske, og lad det trække sammen i 5 minutter.
Pil løget, og riv det på den grove side på et rivejern. Skyl citronen, og riv citronskallen.
Skyl timian, og hak den fint. Hak pistacienødderne.
Vend forsigtigt farsen med mælk, rasp, æg, løg, citronskal, timian og nødder, så den hænger sammen, og ingredienserne er godt fordelt.
Form frikadeller af farsen, og steg dem i smør på en pande i ca. 8 minutter, eller til de har fin farve på alle sider og er gennemstegte.
Skrub kartoflerne, og kog dem i ca. 12 minutter, til de er møre. Hæld vandet fra.
Vend de kogte kartofler sammen med grøn pesto i en skål, og krydr dem med salt og peber.
Skyl og rens fenniklen. Skær den over på midten, og skær den i tynde skiver med en kniv eller et mandolinjern.
Skyl rucola, og skyl og nip jordbærrene. Skær jordbærrene i kvarter.
Bland fennikel, rucola og jordbær i en skål.
Hæld olie, salt og peber i en lille skål.
Skær appelsinen over, og pres forsigtigt appelsinsaft i skålen med olie, imens du pisker kraftigt med et piskeris.
Hæld dressingen over salaten, og servér den sammen med frikadellerne og kartoflerne.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar