Frikadeller med kold blomkålssalat
6. september 2019
af
Emma Martiny.
Foto: Winnie Methmann
Blomkålssalaten er som en moderne udgave af en klassisk kartoffelsalat, men frikadellerne er næsten, som de altid har været.
Ingredienser
Sådan gør du
Læg kødet i en skål. Pil og riv løget. Skyl og hak persille. Rør en fars af kød, løg, persille, æg, havregryn, mælk, salt og peber.
Stil farsen på køl i 30 minutter.
Fjern bladene fra blomkålen, og skyl den. Del blomkålen i mindre buketter, og kog dem i saltet vand i 3 minutter, til de er netop møre, men stadig har bid.
Skyl de kogte blomkålsbuketter i iskoldt vand.
Skyl linserne i en sigte, og kog dem i letsaltet vand i 20 minutter. Lad de kogte linser køle af.
Nip enderne af de grønne bønner, og halvér dem.
Kog bønnerne i letsaltet vand i et par minutter, og lad dem køle af.
Pil rødløget, og skær det i tynde skiver. Skyl og hak dild, purløg og persille. Vend blomkål, linser, bønner, løg, krydderurter og kapers godt sammen.
Rør ingredienserne til dressingen sammen, og smag den til.
Vend dressingen i salaten, og stil den på køl indtil servering.
Form frikadellerne, og steg dem i smør på en pande. Servér med blomkålssalat og brød.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk