Frikadeller

Frikadellerne blev næsten kåret som Danmarks nationalret, men selvom de ikke fik førstepladsen, så bliver dunserne stadig spist af rigtig mange danskere. Få en helt klassisk opskrift på frikadeller her.

Frikadeller
0-30 min.

(6)

November 22, 2022 af Camilla Biesbjerg MarkussenFoto: Betina Hastoft

Ingredienser

personer

Sådan gør du

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Frikadeller med ... ?

  1. Frikadeller med råkost og sellerifritter.
  2. Frikadeller med spicy nudelsalat.
  3. Frikadeller med stuvet hvidkål.

Frikadeller kan serveres på mange måder. Lav f.eks. ovnbagte kartofler og salat til, eller servér på gammeldags manér med kogte kartofler, brun sovs og stuvet hvidkål. 

VERDENS BEDSTE OPSKRIFT PÅ FRIKADELLER

Det lyder som pral, men det her er virkelig den bedste opskrift på gammeldags frikadeller. Herunder får du alle de tips og tricks, du har brug for, for at nå i mål med de klassiske deller.

Hvor meget salt skal der i frikadellefars?

En underkrydret frikadelle er ikke sagen. Det er derfor vigtigt, at du tilsætter tilstrækkeligt salt, så frikadellerne smager af noget.

Tilsæt gerne 5-8 gram salt pr. 500 g kød. Du kan altid forme en lille test-delle, og stege den for at smage, om den er krydret nok.

Salt giver ikke kun smag til frikadellerne. Salten er også med til at få farsen til at hænge bedre sammen, da salt binder vækse. I nogle opskrifter røres salt og kød sammen først – det kan du sagtens, men det er ikke nødvendigt.

Vores søstersite, ISABELLAS, har en spændende version: Krydrede frikadeller med urtekartofler. 

Hvor meget skal frikadeller steges?

Det er en smagssag, hvor meget frikadeller skal steges. Nogle synes blot de skal brunes, imens bedst kan lide dem med en helt sprød skorpe. Det er helt op til dig selv, så længe du husker at tjekke, om du har gennemstegt farsen. Vi anbefaler i denne opskrift, at du steger frikadellerne, til de er halv-gyldne.

Hvor længe skal frikadeller stege?

Dine frikadeller skal være lige akkurat gennemstegte, så du undgår råt kød, men bevarer saftigheden. En normal størrelse frikadelle skal stege i ca. 5 minutter på hver side. Du kan altid skære en af frikadellerne over for at se, om den er færdigstegt.

Du kan også brune dem på panden og stege dem færdigt i ovnen, hvis du hellere vil det. Du kan også stege frikadellerne udelukkende i ovnen. Se mere nedenfor.

Kan man stege frikadeller i ovnen?

Du kan sagtens stege dine frikadeller i ovnen. Form farsen, læg frikadellerne på en bageplade med bagepapir, og steg dem i ca. 20 minutter ved 200°.

Frikadellerne kan godt blive lidt blegere, når de steges i ovnen. Brun dem evt. af på panden bagefter. Se meget mere info i videoen ovenover.

Græske frikadeller 

Skal dine frikadeller smage mere af sydens sol i stedet for dansk gråvejr? Så skal du prøve at lave græske frikadeller.

Du opnår smagen af græske frikadeller, ved at tilføje græske krydderier, fetaost og derefter griller dem. Har du ikke en grill, så steg dem på en almindelig pande – de skal nok blive lækre alligevel. Servér med en tzatziki, ovnbagte (og græsk krydrede) kartofler og en græsk salat eller tomatsalat.

Tre forskellige slags vegetariske frikadeller

Vegetariske deller

  1. Grønne frikadeller med kål og bulgur.
  2. Julekrydrede quinoa-frikadeller.
  3. Squash-frikadeller.

Linser og squash har faktisk masser af smag sammen med krydderier, og så er de utrolig sunde. Du kan også lave squashfrikadeller mere flade, og servere dem med en græsk yoghurt-dressing, så fungerer de som en lækker snack eller appetizer.

Tip: Du kan også lave græske squashfrikadeller. Tilføj blot feta og græske krydderier og servér som nævnt ovenover. 

Frikadeller med havregryn eller rasp

Har du ikke mere hvedemel, kan du bruge rasp eller havregryn. Det har samme effekt. Du kan sagtens putte hele havregryn i, det giver faktisk en ret fin konsistens – men bare rolig, frikadeller kommer ikke til at ændre karakter, bare fordi du har brugt havregryn i stedet for.

Grunden til at der skal rasp, hvedemel eller havregryn i dine frikadeller, er for at de samler sig, og ikke bliver for våde i konsistensen. Derudover er det svært at lave den rigtige konsistens uden, og få den rigtige stegeflade.

Hvilken af de tre ingredienser du bruger, er meget en smagssag. Mange har en idé om, hvad der er mest klassisk, alt efter hvad de er vokset op med.

Hvorfor skal frikadellefars hvile?

Den SKAL ikke hvile, men frikadellefarsen har godt af det. På den måde sætter den sig, og kan være lettere at forme til perfekte frikadeller. Hvis der er havregryn i dejen, er det også en god idé, da grynene ellers ikke når at blive helt bløde og dermed blive en del af en ensartet fars.

Har du ikke tid, gør det ingenting, at den ikke hviler. Sørg blot for at farsen er rørt godt nok sammen, så frikadellerne ikke går fra hinanden.

Frikadeller på spyd.

Madpakke-frikadeller (minideller)

Frikadeller til madpakken er super praktisk. Du kan selvfølgelig både servere dem på rugbrød, men de fungerer også fint som små snacks. Prøv også at putte dem i pitabrød eller sandwich.

Du kan også sætte frikadellerne på spyd, så de er nemmere at medbringe. 

Måske du også kan li'