Fransk risbudding med æblesalsa
14. december 2017
af
Marie Melchior.
Foto: Line Falck
Denne cremede risbudding hedder en riz au lait og er det franske svar på risalamande. Servér desserten med en sprød og frisk æblesalsa.
Ingredienser
Udstyr
små ovnfaste sylteglas eller ramekiner
Sådan gør du
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Bring mælken i kog i en gryde sammen med sukker, vaniljekorn og den tomme bælg.
Tilsæt ris, når mælken koger. Skru ned, og lad risene koge under låg ved svag varme i 40 minutter. Rør jævnligt i gryden. Afkøl, til blandingen er lun.
Pisk æggene sammen i en stor skål, og pisk risblandingen i æggene, lidt ad gangen.
Fordel blandingen i ovnfaste glas/ramekiner, og placér dem i en bradepande med vand i bunden.
Bag desserterne i en 180° varm ovn i 30-40 minutter, til de er faste. Afkøl helt.
Skyl æblerne, og skær dem i små tern. Riv skallen, og pres saften af appelsinen. Vend æbleternene med appelsinsaft og appelsinskal.
Bland sukker, kanel og mandler på en pande, og rist det i 6-8 minutter, til sukkeret begynder at smelte. Hak mandlerne groft, og bland med æbleternene.
Pynt desserterne med æblesalsa lige før servering, og servér resten i en skål.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Prøv også: Klassisk budding med vanilje