Forloren hare med gratin og råkost
1. juni 2018
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Forloren hare er en smagsgod dansk klassiker. Serveret med gratin og en sprød råkost med fræk dressing bliver den til spændende gæstemad.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 180° varmluft. Rør kødet sammen med salt, peber og finthakket timian og persille. Bland mælk og rasp, og lad blandingen stå i 5 minutter, så raspen opsuger mælken. Pil og hak løget fint. Bland kødet med løg, æg og raspblanding, og rør farsen godt sammen.
Form farsen til et aflangt farsbrød, og læg den i et ovnfad med bagepapir i bunden. Smør farsbrødet med sød chilisauce i et jævnt lag, og læg baconskiver henover.
Steg farsbrødet i ovnen i 50-55 minutter, til baconen er sprød og gylden.
Skræl knoldselleri og persillerødder, og skær dem i tynde skiver, evt. på et mandolinjern. Rens porrerne grundigt, og skær dem i tynde skiver.
Fordel rodfrugter og porrer i et smurt ovnfad. Rør fløde, æg og finthakket timian sammen, og krydr med salt og peber. Hæld blandingen over grøntsagerne i fadet, og drys med revet cheddar.
Sæt gratinen i ovnen, og bag den gylden sammen med farsbrødet i 40-45 minutter.
Skræl gulerødderne, og riv dem på den grove side af et rivejern. Skyl æblerne, og skær dem i små tern. Halvér granatæblet, bank og pil kernerne ud, og kassér de hvide, bitre hinder.
Pres saften af citronen. Rør citronsaft, honning og vaniljepulver sammen, og vend dressingen sammen med de revne gulerødder.
Anret råkosten på et fad, og fordel æbletern og granatæblekerner på toppen. Skær farsbrødet i tykke skiver, og servér med gratin og råkost.
Tip!
Både kød og gratin kan forberedes god tid i forvejen, så begge retter blot skal sættes i ovnen, ca. 1 time før maden skal på bordet.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk