Focaccia-pizza med skinke og champignoner
11. november 2022
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Peter Kam
Den tykke bund er lækker og luftig og minder en del om et focacciabrød, deraf navnet på opskriften. Variér selv pizzaen med din favorit-topping.
Bemærk
Hævetid: 10 timer
Ingredienser
Sådan gør du
Smuldr gæren, og rør den ud i vandet i en skål. Tilsæt olie, manitobamel og salt, og ælt dejen grundigt sammen i en røremaskine i 8-10 minutter, til dejen samler sig, bliver glat og slipper skålens kanter. Dejen er tynd og elastisk, men det er præcis sådan, den skal være.
Skrab dejen over i en oliesmurt skål, og vend den rundt i skålen. Dæk den med et fugtigt viskestykke, og lad dejen hæve ved stuetemperatur i 30 minutter. Dæk herefter skålen til med husholdningsfilm, og sæt den på køl i 8 timer.
Hæld hakkede tomater, tomatpuré og krydderier i et højt blenderglas, og blend det ganske kort sammen til en ensartet tomatsauce.
Hæld dejen ned i en oliesmurt bradepande, og tryk den ud med olierede fingre. Dæk bradepanden til, og lad dejen hæve ved stuetemperatur i 1½ time.
Tænd ovnen på 225°. Smør tomatsauce på focacciabunden. Pluk mozzarellaosten i mindre stykker, og fordel dem over tomatsaucen. Krydr med timian, salt og peber. Fordel kogt skinke og champignonskiver over.
Bag focaccia-pizzaen i ovnen i ca. 20 minutter, til den er gylden og gennembagt. Skær den i firkantede stykker, og pynt med frisk basilikum.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk