Flutes med soltørrede tomater og cheddar
Sprøde, hjemmebagte flutes passer godt til det meste! De soltørrede tomater giver brødet et strejf af både sødme og syrlighed.

0-30 min.
(0)
3. oktober 2018 af Camilla Biesbjerg MarkussenFoto: Columbus Leth
Bemærk:Hævetid: 1 time.
Ingredienser
stk.
- gær
- 25 g
- lunkent vand
- 1½ dl
- kærnemælk
- 1 dl
- olivenolie
- 2 spsk.
- salt
- 1½ tsk.
- hvedemel
- 350 g
Fyld
- hakkede soltørrede tomater i olie
- 100 g
- revet cheddar
- 100 g
Sådan gør du
Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt kærnemælk og olivenolie, og rør rundt. Rør salt og hvedemel i, og ælt dejen grundigt i 5-7 minutter, gerne på en røremaskine.
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 30 minutter.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og del den i det ønskede antal portioner. Form hvert stykke dej til et aflangt flute, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Skær en enkelt lang ridse med en skarp kniv i hvert flute. Lad dem efterhæve tildækket på bagepladen i 30 minutter.
Varm ovnen op til 225°. Pensl flutene med vand, og bag dem i ovnen i 15 minutter. Tag flutene ud af ovnen. Skær dybe riller på skrå ¾ ned i de halvbagte flutes.
Fyld
Fordel de hakkede soltørrede tomater og cheddar i rillerne, og bag flutene i ovnen i yderligere 5 minutter. Afkøl let på en rist.
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Vælg det ønskede antal stjerner
Se også: Nem grundopskrift på flute.