Flotte karamelkupler til pynt
1. juni 2018
af
Christine Bille Nielsen.
Foto: Henrik Freek
De dekorative karamelkupler kan bruges til pynt oven på desserter som et fint, gennemsigtigt gitter. Men lad det være sagt med det samme: De er ikke helt nemme at lave! Karamellens farve og konsistens skal styres præcist, og kuplen går nemt i stykker og er svær at få af øsen. At den brækker lidt, betyder dog ikke noget – brug den alligevel, selvom du må stykke den lidt sammen.
Ingredienser
Udstyr
en eller to suppeøser
bagepapir
Sådan gør du
Smør suppeøserne med et tyndt lag olie. Stil dem i en beholder, som ikke vælter, og læg bagepapir under.
Hæld sukkeret på en pande eller i en gryde, og lad det smelte ved middelhøj varme. Du må ikke røre i det, før ca. ⅓ er smeltet! Herefter kan du vende sukkeret rundt og lade resten smelte med det, som allerede er blevet flydende, og fortsætte opvarmningen, til karamellen har den rigtige farve. Rører du for tidligt og for meget, risikerer du, at sukkeret krystalliserer og må kasseres.
Fjern gryden fra blusset i god tid, så karamellen ikke bliver for mørk på eftervarmen. Sving den rundt i gryden for at se, om den bliver tilpas mørk – ellers kan du sætte den tilbage over blusset.
Lad karamellen bruse af, og brug en ske til at trække tynde karameltråde på suppeøserne.
Lad karamellen stivne helt. Hold forsigtigt om kuplen, og drej den varsomt af øsen.
Lad karamellen være lun i gryden, mens det første hold kupler stivner, så kan du måske bruge den til flere kupler. Hvis karamellen er blevet for stiv, må du starte forfra med en ny portion.
Tip!
Almindelig luftfugtighed i rummet gør, at kuplerne bliver bløde efter et par timer, så det er desværre ikke pynt, man kan lave lang tid i forvejen.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk