Flettet sødmælksfranskbrød med blå birkes
1. juni 2018
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Det bløde, traditionelle sødmælksfranskbrød smager helt, som mormor bagte det, og det vil bringe glæde hos både store og små.
Bemærk
Hævetid: I alt 2 timer og 15 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Smelt smørret i en gryde. Tag gryden af varmen, tilsæt sødmælk, og lad blandingen køle af.
Opløs smuldret gær i mælkeblandingen, og tilsæt æg, sukker, kardemomme, salt og det meste af melet. Ælt dejen i 5-10 minutter, gerne på en røremaskine, til dejen er blank og smidig. Dæk skålen med et rent, fugtigt viskestykke, og lad dejen hæve et lunt sted i ca. 1½ time.
Del dejen i 3 lige store portioner, og tril hver portion dej til en 40 cm lang rulle. Læg de 3 dejruller ved siden af hinanden. Saml enderne, og flet rullerne sammen til ét stort brød. Læg bagepapir i brødformen, og læg fletbrødet ned i formen. Dæk formen med et viskestykke, og lad dejen hæve i 45 minutter.
Tænd ovnen på 200°. Pensl franskbrødet med sammenpisket æg, og drys med birkes.
Bag brødet i ovnen i 25-30 minutter, til det er gyldent. Vend forsigtigt brødet ud af formen, og lad det køle af på en bagerist. Servér gerne brødet helt friskbagt, evt. med smør, ost og marmelade.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Klassisk opskrift på franskbrød!