Flanksteakspyd med sellerislaw og fladbrød
1. juni 2018
af
Marie Melchior.
Foto: Betina Hastoft
Flanksteakspyd med sellerislaw og fladbrød er lækker hverdagsmad og hvis vejret tillader det, er flanksteakspyddene også gode at lægge på en varm havegrill.
Ingredienser
Udstyr
tynde træspyd
Sådan gør du
Skær flanksteaken i 2 cm tykke skiver på tværs af kødfibrene, og sæt hver skive på et træspyd.
Pil og pres hvidløg, og rør det sammen med garam masala og olivenolie. Pensl kødspyddene med krydderolien.
Steg kødspyddene på en (grill-)pande i 3-4 minutter på hver side.
Skræl sellerien, og skær den i kvarte og herefter i tynde skiver, gerne på et mandolinjern.
Skyl og halvér agurken. Skær den i meget tynde skiver på langs, gerne med et mandolinjern. Pluk koriander og mynte, og vend det sammen med selleri og agurk i en skål.
Rør friskpresset citronsaft sammen med olie, salt, peber, hørfrø og solsikkekerner. Hæld dressingen over sellerislawen.
Lun fladbrød efter anvisningen på pakken. Anret tallerkener med fladbrød, sellerislaw, grillede spyd og græsk yoghurt.
Tip!
Den klassiske coleslaw med hvidkål fungerer også glimrende som tilbehør til kødspyddene. Snit 600 g hvidkål fint, og bland det med 6 groftrevne gulerødder. Rør en dressing af 3 dl fromage frais, 1 spsk. god mayonnaise, 4 tsk. sukker og 3 spsk. balsamicoeddike. Smag til med salt og peber. Bland dressingen med kål og gulerødder.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk