Flæskestegsdogs med syltede rødløg og sprød grønkål
Det bedste af to verdener! Når du kombinerer pølsevognens darling med en velstegt gris, er der både sommer og vinter på tallerkenen, og det er de færreste, der ikke bliver glade hele vejen igennem.

0-30 min.
(1)
2. december 2019 af Timm VladimirFoto: Columbus Leth
Bemærk:Trækketid, syltede rødløg: 30 minutter.
Ingredienser
personer
Flæskesteg
- ribbenssteg
- 1 kg
- salt
- 1 spsk.
- laurbærblade
- 10
Syltede rødløg
- stort rødløg
- 1
- æbleeddike
- ½ dl
- honning
- 1 spsk.
- salt
- 1 tsk.
Sprød kål
- frisk grønkål
- 3 blade
- olivenolie
- 2 spsk.
- salt
- ½ tsk.
- usprøjtet citroner
- 1
Til servering
- frisk rødkål
- pølsebrød
- 8
- mayonnaise
- 1 dl
- grov sennep
- 1 dl
Sådan gør du
Flæskesteg
Forvarm ovnen til 150°. Gnid stegen med salt, og stik laurbærblade i sværen. Steg den i ovnen i 90 minutter, og skru op for varmen til 225°, til sværen er sprød. Skru ned for ovnen til 200°, så den er klar til grønkålen.
Lad kødet trække i 10 minutter, og skær det i skiver.
Syltede løg
Pil løget, skær det i tynde ringe, og vend dem med eddike, honning og salt. Lad løgene trække på køkkenbordet i 30 minutter.
Sprød kål
Nip kålen, vend den med olie, salt og fintrevet citronskal. Bag kålen i ovnen i 5-7 minutter, til den er sprød.
Servering
Skær rødkålen i fine strimler, gerne på et mandolinjern. Lun brødene. Smør dem med mayonnaise og sennep, og fyld syltede løg i bunden. Top med flæskesteg, rødkål og sprød grønkål.
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Vælg det ønskede antal stjerner
Se også: Klassisk flæskestegssandwich