Flæskesteg med cremet vintersalat
25. marts 2022
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
Det er fredag, og dét skal fejres med kartofler, salat og en lækker steg med sprød svær.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200° varmluft. Rids sværene på flæskestegen helt igennem med en skarp kniv, men uden at skære ned i selve kødet. Gnid flæskestegen godt ind i groft salt, og sørg for, at det også kommer godt ned mellem sværene.
Læg flæskestegen på en ovnrist over en bradepande, og hæld lidt vand i bunden af bradepanden. Steg kødet i ovnen i ca. 1 time, til centrumtemperaturen er 65° (brug et stegetermometer). Tænd for ovnens grillfunktion de sidste par minutter af stegetiden, hvis sværene ikke er blevet helt sprøde.
Skrub kartoflerne godt, og skær dem i både. Vend dem med olie, og krydr med paprika, salt og lidt peber.
Fordel kartoffelbådene på en bageplade med bagepapir, sæt dem ind i ovnen til flæskestegen, og steg dem i ca. 30 minutter, til de er gyldne og sprøde.
Skyl spidskålen, og snit den fint. Skyl og rib grønkålen, og hak den mellemfint. Skyl æblerne, fjern kernehuset, og skær æblerne i skiver. Skyl bladselleristilkene, og skær dem i tynde skiver.
Rør mayonnaise, cremefraiche, honning og de to slags sennep sammen i en skål, og smag til med citronsaft, salt og peber.
Bland kål, æbler og bladselleri sammen, og vend dressingen rundt i salaten. Anret den i en skål, og sæt den på køl indtil servering.
Skær flæskestegen i skiver, og servér med kartoffelbåde og cremet vintersalat.<br />
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Opskrift på lække ribsgelé