Fladbrødspizza med feta og æg
17. januar 2020
af
Emma Martiny.
Foto: Winnie Methmann
Shakshuka er en nordafrikansk ret, hvor æg pocheres i en krydret tomatsauce. Her forvandles retten til nemme mellemøstlige pizzaer lavet af arabiske fladbrød.
Ingredienser
Sådan gør du
Pil og hak løg og hvidløg fint. Rens peberfrugten, og skær den i små tern.
Steg løg, hvidløg og peberfrugt i olie på en stor pande. Tilsæt krydderier, og steg, til løget tager lidt farve.
Hæld de hakkede tomater på panden, og lad saucen simre i 10 minutter.
Læg fladbrødene på bageplader beklædt med bagepapir. Smør tomatsauce ud på fladbrødene, og fordel feta i mindre stykker over. Slå 2 æg ud på hvert fladbrød.
Bag fladbrødene i ovnen i ca. 5 minutter, til æggehviderne er faste, og blommerne stadig er flydende. Dryp tahin over pizzaerne. Pynt med bredbladet persille, og servér.
Tip!
De arabiske fladbrød kan erstattes med flækkede pitabrød eller tortillapandekager.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk